Priserne for cigaretter er for nyligt steget – en prisstigning, der har fået flere danskere til at ønske at blive røgfri. Men det er ikke bare sådan lige til at stoppe, selvom der findes mange produkter, der kan hjælpe med at mindske rygetrangen. Nogle af disse produkter er blot en erstatning for rygning af cigaretter, og i stedet får man stillet sin nikotintrang på anden vis.
Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og derfor er det også svært at stoppe sit nikotinindtag fra den ene dag til den anden. Derfor er der mange, der udskifter cigaretterne med eksempelvis e-cigaretter, snus eller andre nikotinprodukter – for så er man i det mindste kommet af med den skadelig røg.
Men nikotin er et giftstof, som påvirker kroppen eksempelvis ved at pulsen eller blodtrykket stiger. Nikotin er et giftstof, som tidligere har været anvendt som insektgift i danske drivhuse, men også mange andre steder i verden. I Danmark blev det brugt som sprøjtegift mellem 1956-1987. Dog blev det ulovligt i 1987, fordi det ikke levede op til nye regler om pesticider. I USA var det først i 2008, at det blev forbudt.
Rygestop med hypnose
Når du bruger hypnose til at behandle din rygetrang, vil den udvalgte behandler gennem hypnosen kunne påvirke dine vanemønstre og din opfattelse af rygning. Ofte har du også nogle følelser forbundet med rygning, hvilket gør det svært at slippe af med den dårlige vane, lige som nikotinafhængigheden er svær at slippe.
En hypnotisør eller hypnoterapeut hjælper dig med at ændre din adfærd og din lyst til cigaretter. Ofte er der en årsag til, at du begyndte med at ryge. Denne årsag vil hypnoterapeuten prøve at finde frem til, og derefter påvirke eller ændre på den opfattelse du har.
Mange frygter at de begynder at tage på, når de stopper med at ryge, netop fordi de erstatter en dårlig vane med en ny dårlig vane. Her vil hypnoterapeuten også kunne hjælpe dig, så du ikke tilegner dig en ny dårlig vane.
Vigtigst af alt: Vil du have succes med dit rygestop, skal du være motiveret for det. Ellers kan hypnosen (eller andre produkter) ikke hjælpe dig.
Hypnose har en høj succesrate
Mange, der har prøvet hypnose mod rygning, ved, at det virker. Langt de fleste oplever hurtigt, at hypnose er en effektiv behandlingsform, og at deres rygetrang er fjernet på blot få sessioner. Er du motiveret til at stoppe, kan det også være, at der kun er behov for én session.
Lad en certificeret hypnoterapeut hjælpe dig
Titlerne hypnotisør og hypnoterapeut er ikke beskyttede titler. Det betyder, at alle kan kalde sig hypnotisører eller hypnoterapeuter. Derfor kan det være en god idé at kigge efter en behandler, der har gennemført en hypnoseuddannelse.
En uddannet eller certificeret hypnoterapeut eller hypnotisør har gennemført en uddannelse eller en række kurser, hvor man lærer en række værktøjer, som de bruger til at guide dig gennem behandlingen. Der findes flere forskellige uddannelser og certificeringer, så hvis du er i tvivl om en muligt hypnoterapeut kan hjælpe dig, så undersøg eventuelt dennes uddannelsesbaggrund. Langt de fleste har det præsenteret på deres hjemmeside.