Der er rigtig mange gode grunde til at blive røgfri. Rygning påvirker kroppen og helbredet, og øger risikoen for flere forskellige former for kræft som eksempelvis kræft i lunger, mave, lever, spiserør, næse- og bihuler, men også mange andre kræftformer. Derudover øger rygning også risikoen for alvorlige sygdomme som blandt andet hjerneblødning, blodpropper, KOL, gråstær og diabetes.

Det er derfor en god idé at stoppe med at ryge. Desuden, jo tidligere du går i gang med dit rygestop, jo hurtigere vil kroppen kunne begynde at hele sig selv. Allerede fra du stopper med rygningen vil risikoen for at få skader og alvorlige sygdomme være nedsat. Det er derfor rigtig godt at gå i gang tidligt, men det er heller aldrig for sent at gå i gang med et rygestop.

Brug nikotinprodukter i dit rygestop

Et rygestop kan være svært og udfordrende, hvis man har røget i mange år, og man er blevet afhængig af nikotinen i cigaretterne. Faktisk er cigaretter netop lavet med henblik på at gøre dem der ryger afhængige af cigaretterne. Derfor er det heller ikke så underligt, at det er svært at lægge cigaretterne på hylden.

En måde der kan hjælpe dig med at komme i gang med et endeligt rygestop er ved at benytte Nicorette rygestop. Nicorette er lægemidler, der indeholder nikotin, og som lindrer både rygetrangen og nikotintrangen, og mindsker abstinenssymptomerne, når du stopper med at ryge. Nicorette er et effektivt middel til behandling af tobaksafhængighed og findes både som nikotinplaster, nikotintyggegummi, sugetabletter, næsespray og mundspray. Produkterne fra Nicorette kan bruges alene eller i kombination med hinanden for at øge effekten og gøre din trang til at ryge mindre.

Ved at skifte tobakken ud med nikotinerstatningsprodukter som Nicorette rygestop kan du stadig få den nikotin, som din krop hungrer efter, når du stopper med at ryge, men undgår de giftige stoffer, der findes i røgen fra tobakken. Med nikotinerstatningsmidlerne kan du dermed få tilført nikotin til kroppen i en periode uden at føle et behov for at skulle ryge.

Efter en periode med nikotinerstatning begynder du stille og roligt at nedsætte dit forbrug og trappe ned, så du til sidst er ude af din nikotinafhængighed. For at opnå et varigt rygestop uden tilbagefald, er det vigtigt, at du ikke stopper for tidligt med at bruge nikotinprodukter. De fleste er i behandling i 3-6 måneder med nikotinerstatning, hvorefter de helt kan klare sig uden. Du bør derfor give dig selv den tid det kræver at blive fri fra din nikotinafhængighed og dine abstinenser, så du kan blive røgfri.

Motivationen er den vigtigste faktor i et rygestop

Jo større din tobaksafhængighed er, jo større grund er der til at benytte nikotinerstatningsprodukter som Nicorette rygestop, da der ellers vil være større risiko for, at du får et tilbagefald og starter rygningen igen. Dog er motivationen den vigtigste faktor ved et rygestop. Uden en reel motivation for et endeligt rygestop, vil Nicorette og andre nikotinerstatningsprodukter ikke have nogen effekt.

Det er derfor også vigtigt, at du allerede inden du benytter nikotinprodukter har taget den endelig beslutning om, at et rygestop er det rette for dig, På den måde kan du holde motivationen oppe og nemmere komme igennem dit rygestop.