Artiklen indeholder reklamelinks
Et populært hjælpemiddel til rygestop er e-cigaretten, som gennem de senere år, er blevet mere og mere udbredt og populært herhjemme. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog ikke brugen af e-cigaretter, da der endnu ikke er forsket nok i de helbredsmæssige konsekvenser, der følger ved brugen af e-cigaretter. Verdenssundhedsorganisationen WHO har ligeledes også rådet til, at man regulerer e-cigaretter hårdt og forbyder indendørs rygning med disse.
Den forskning, der indtil videre er gjort, tyder dog på, at det er langt bedre for helbredet at anvende e-cigaretter end konventionel tobak. Ét studie har blandt andet vist, at almindelige cigaretter er 95 % mere skadelige end e-cigaretter.
Fordelen ved at bruge e-cigaretter
Studiet nævnt ovenfor, er udført af Storbritanniens sundhedsministerium. Konklusionen på dette studie er, at e-cigaretter bør anvendes til at hjælpe rygere med røgfri. Det er altså en noget anderledes konklusion end den anbefaling, som både WHO og Danmarks egen sundhedsstyrelse er kommet med.
Tager man udgangspunkt i den britiske undersøgelse, er e-cigaretter 95 % mindre skadelige end cigaretter. Dem, der er lovelige i Danmark, indeholder ikke nikotin, ligesom de heller ikke indeholder de fleste af de skadelige stoffer, man ellers finder i tobak, og som medfører mange af de sygdomme, der forbindes med tobaksrøg.
Sådan kan du bruge e-cigaretter til at blive røgfri
At gå fra tobaksrøg til damp er måske ikke det samme som at blive helt røgfri. Det er dog et cirka 95 % bedre alternativ end almindelige cigaretter, og derfor kan det være en rigtig god løsning, især hvis alternativet er, at man fortsætter med at ryge.
Ønsker man at anvende e-cigaretter til at blive mere eller mindre røgfri, kan man kombinere brugen af e-cigaretten med nikotinerstatningsprodukter til at lægge en dæmper på kroppens fysiske abstinenser. Det kan være den kombination, der gør det muligt for den enkelte at blive smøgerne kvit.
Fordelen ved at anvende e-cigaretten er også, at den damp, den skaber, dufter godt, dog afhængigt af den patron, man vælger. I modsætning til cigaretrøg er dampen ofte frugtig i sin duft, og den bliver ikke siddende i tøjet på samme måde.
Sådan kommer du i gang med e-cigaretter
Selvom der ikke skal lyde nogen anbefaling af at blive e-cigaret-ryger, hvilket går imod den danske sundhedsstyrelses anbefalinger, mener vi dog, at det er forsvarligt at sige, at e-cigaretter er et bedre alternativ end tobak og kan være et godt hjælpemiddel til at blive den almindelige smøg kvit.
I takt med e-cigarettens udbredelse, er det blevet muligt at købe e-cigaretter næsten overalt. Der findes talrige webshops, der sælger e-cigaretter af variabel kvalitet. Også på markeder som Hjallerup Marked findes der efterhånden en del telte, som sælger e-cigaretter.
Ønsker du at prøve en e-cigaret er det anbefalelsesværdigt at være opmærksom på at finde en troværdig forhandler. Kvaliteten på e-cigaretterne kan svinge rigtig meget fra producent til producent, og der kan være mange dårlige produkter i mellem.
Sørg også for at købe god væske til e-cigaretten frem for ”spændende” billige alternativer. Jo mere troværdig producent og forhandler, desto mere sikker er du på at få et ordentligt produkt, som ikke indeholder unødvendige eller uønskede tilsætningsstoffer.