Artiklen indeholder reklamelinks

Hvis du har et ønske om at stoppe med at ryge, men føler, at du har svært ved at lægge cigaretterne fra dig, kan det være en mulighed at benytte rygestopmidler. Rygestopmidler bliver også populært kaldet nikotinerstatningsprodukter, da det er produkter, som indeholder nikotin.

Nikotinerstatningsprodukter kan være en god hjælp til at komme i gang med et rygestop – særligt, hvis du har svært ved at stoppe med at ryge udelukkende på baggrund af viljestyrke, eller hvis du har en stærk nikotinafhængighed. Nikotinerstatningsprodukter afhjælper nikotintrangen ved at tilføre nikotin til kroppen, hvilket mindsker abstinenserne og rygetrangen. Nikotinprodukter indeholder dog langt mindre nikotin end cigaretter, hvorfor de på sigt også kan hjælpe dig af med din nikotinafhængighed.

Der findes mange forskellige nikotinerstatningsprodukter på markedet. Her er blandt andet Nicorette nogle af de førende inden for nikotinprodukter. Hos Nicorette er der dog mange forskellige typer nikotinprodukter at vælge imellem, og det kan derfor også være svært at finde ud af, hvilket nikotinprodukt der passer bedst til dig. Derfor har vi lavet en lille guide herunder, der kan hjælpe dig på vej i forhold til at finde det rette nikotinerstatningsprodukt til dit rygestop.

Nikotintyggegummi

Et af de mest populære nikotinerstatningsprodukter er nikotintyggegummi. Nikotintyggegummi virker ved, at nikotinen optages via slimhinderne i munden, når tyggegummiet tygges. Det er derfor også vigtigt, at du ikke tygger løs på det, som du ville gøre med et almindeligt tyggegummi, da du derved risikere, at nikotinen bliver frigivet for hurtigt.

I stedet bør du tygge 10-15 gange i et langsomt tempo og derefter holde pause, til du ikke længere kan smage tyggegummiet. Derefter gentager du processen med at tygge 10-15 gange og holde pause. Dette kan du fortsætte med, indtil tyggegummiet efter ca. 20-30 minutter ikke længere frigiver nikotin, hvorefter det smides ud.

Nikotintyggegummi giver hurtig lindring af rygetrangen og fås ofte med forskellig smag. Derfor er det et godt valg til dig, der ønsker et nikotinerstatningsprodukt, som giver hurtig lindring af akut rygetrang, og som giver en god smag munden.

Nikotin mundspray

Ligesom ved nikotintyggegummi optages nikotinen ved en nikotin mundspray gennem slimhinderne i munden. Brug mundsprayen efter behov, når du føler rygetrang, men undgå at drikke kaffe, sodavand eller juice de første 15 minutter efter. Du bør desuden undgå at synke de første par sekunder efter du har sprayet, så nikotinen bedre optages i mundhulens slimhinder.

Nikotin mundspray giver hurtig lindring af din rygetrang, og er derfor et godt valg til dig, der ønsker et nikotinprodukt, der lindrer din rygetrang hurtigt.

Nikotinplaster

Nikotinplastre placeres på huden på fx hoften eller overarmen, og virker ved, at nikotinen fra plastret optages gennem huden, hvor den føres videre ud i blodbanen. Det er vigtigt, at plastret sættes på et nyt, rent, tørt og hårfrit sted på huden hver gang, så din hud ikke bliver irriteret. Derudover skal plastret skiftes hver dag.

Et nikotinplaster har en langtidsvarende virkning og varer hele dagen. Derfor er det et godt valg til dig, der ønsker et nikotinerstatningsprodukt, som du kun skal bruge én gang om dagen, og som samtidig mindsker din rygetrang på en diskret måde. Da et nikotinplaster ikke virker mod den akutte rygetrang, kan det dog i nogle tilfælde blive nødvendigt at supplere med et af de øvrige nikotinerstatningsprodukter.

Inhalator

En inhalator minder på mange måder lidt om en almindelig cigaret, men er i stedet lavet af plastik. Inhalatoren har samme størrelse som en cigaret og indeni indsættes små propper med nikotin. Inhalatoren kan bruges i 20 minutter samlet og virker ved, at du suger på den, hvorved nikotinen optages gennem slimhinderne i munden.

En inhalator er et godt valg til dig, der ønsker et erstatningsprodukt, der føles lidt som at have en cigaret i hånden, og hvor du skal bruge den samme hånd-til-mund-bevægelse, som du bruger, når du ryger.

Sugetabletter

Sugetabletter med nikotin frigiver nikotinen i munden, som herefter optages i mundens slimhinder. Tag sugetabletten i munden, sug på den og flyt den indimellem fra den ene side af munden til den anden, indtil den er opløst. Sugetabletten opløses ca. efter 20 minutter.

Sugetabletter kan være et godt valg til dig, hvis du ønsker et diskret nikotinerstatningsprodukt til at lindre din rygetrang med.

Resoribletter

Resoribletter minder lidt om sugetabletter, men i stedet for at suge på den og flytte den fra kind til kind, lægges tabletten under tungen, hvor den opløses i løbet af 20-30 minutter. Resoribletter bruges, når rygetrangen melder sig og afhjælper nikotintrangen.

Resoribletter er et godt alternativ til sugetabletter og lindrer abstinenser og nikotintrangen på en diskret måde.

Næsespray

Næsespray med nikotin optages i modsætning til de øvrige nikotinprodukter gennem slimhinderne i næsen. Næsesprayen virker ligesom en almindelig næsespray, hvor du sprayer indholdet op i næsen og bruges efter behov, og når din rygetrang melder sig. Næsen kan de første par gange blive irriteret, og du kan opleve, at du begynder at nyse, eller at din næse løber. Dette aftager dog efter længere tids brug.

Næsespray er et godt valg til dig, der har en høj nikotinafhængighed, og som ønsker en hurtig lindring af din rygetrang.