Artiklen indeholder reklamelinks
Den største grund til, at folk får lungekræft, skyldes rygning. Tobaksrøg indeholder omkring 70 forskellige, kræftfremkaldende stoffer, og er dermed også den mest kræftfremkaldende faktor i dag. Rygere udsætter hele deres krop for røg.
Røgen er særligt i berøring med slimhinderne i munden og luftvejene til lungerne – og selvfølgelig også lungerne. Herfra føres nogle af de kræftfremkaldende stoffer med blodet rundt i resten af kroppen. Derfor kan rygning også medføre kræft i andre dele af kroppen.
Symptomer på lungekræft
Der er en række forskellige symptomer, som kan afsløre, om du har lungekræft. 7 ud af 10 oplever hoste – noget, som rygere ofte oplever, også selvom de ikke har kræft. Derfor kan det være svært at afgøre, om hosten skyldes kræft, og det er derfor, at mange rygere ikke reagerer på dette.
Nogle begynder at hoste blodigt slim op også, ligesom nogen oplever åndenød, smerter i brystet, træthed, appetitløshed og vægttab. Ganske få (5%) oplever også hæshed. Det er ikke sikkert, at man oplever alle symptomerne – de kan også komme hver for sig.
Jeg tror jeg har kræft – hvad skal jeg gøre?
Hvis du oplever ovenstående symptomer, kan det være en god idé at få taget et røntgenbillede af dine lunger. Særligt hvis du ikke tidligere har haft problemer med lungerne og er begyndt at hoste, hvis du hoster blodigt slim op, har vedholdende smerter i brystkassen eller begynder at få åndenød.
Du skal først gå til egen læge, som vil vurdere om dine symptomer kan være symptomer på kræft. Lægen vil i dette tilfælde henvise dig til en undersøgelse for kræft. Denne undersøgelse omfatter et røntgenbillede af dine lunger og en CT-scanning af brystkassen. Derudover vil der også blive taget en vævsprøve.
Hvis det mistænkes, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen – her er særligt leveren, binyrerne, hjernen og knoglerne udsat – vil der blive foretaget en række andre undersøgelser. Disse omfatter typisk MR-scanning, PET-scanning og en knoglemarvsundersøgelse.
Behandling af lungekræft
Lungekræft kan behandles på forskellige måder. Det kan være gennem en operation, strålebehandling, kemoterapi eller anden medicinsk behandling. Ved hver behandlingsform kan der forekomme nogle bivirkninger.
Operation af lungekræft
Ved en operation fjernes den anatomiske del af lungen, hvor kræftknuden har sat sig. Hvorvidt der kan opereres afhænger af størrelsen på kræftknuden, samt hvor i lungen den sidder. Operationen vil typisk tage 2-3 timer.
Hvis der er foretaget en operation, vil du være indlagt i ca. 5 dage. Dette betyder ikke, at du ikke er i stand til at gøre noget selv. Det er derimod for at kunne afværge eventuelle komplikationer som for eksempel uregelmæssig hjerterytme, og forlænget drænbehandlingstid grundet en utæt lunge.
Strålebehandling
Strålebehandling kan hverken ses eller mærkes. Man kan kun høre en summen fra maskinen. Denne summen kommer, når maskinen producerer strålerne. Med strålebehandling rammes kræftområdet meget præcist, så på den måde mindskes strålingen af det raske væv.
Raske celler kan dog påvirkes. Dette gælder hud, slimhinder, knoglemarv og hår. Langt de fleste bivirkninger er dog kun midlertidige, og vil derfor forsvinde igen. Der er forskellige måder at behandle de bivirkninger, man oplever ved strålebehandling. Eksempelvis kan hudpleje til lindring af stråleskader ved kræftbehandling være aktuelt for dig, så din hud bliver pænere efter forløbet, end den måske ellers ville.
Kemoterapi
Kemoterapi er en behandling, der stopper cellers deling ved hjælp af forskellige stoffer. Det er ikke kun de kræftramte celler, der bliver påvirket – også de raske celler er udsat.
Bivirkningerne ved kemoterapi er måske dem, man har hørt mest om i forbindelse med kræftbehandling. Bivirkningerne kan bl.a. være hårtab, kvalme og problemer med slimhinderne. Bivirkningerne skyldes en reaktion fra de raske celler, når disse bliver påvirket af kemobehandlingen.
Oftest er bivirkningerne ved kemoterapi midlertidige og forsvinder derfor igen, når behandlingen er afsluttet.
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling betyder, at væksten af kræftsvulsten bliver hæmmet som følge af, at kræftcellerne ikke deler sig til flere kræftceller. Nogle kræftceller dør også af den medicinske behandling. Kroppen sørger selv for at skille sig af med de døde kræftceller. Det vil sige, at medicinsk behandling kan være med til at mindske kræftsvulsten, og dermed vil symptomerne på kræften også langsomt forsvinde.
Medicinsk behandling foregår ofte samtidig med strålebehandling. De to behandlingsformer supplerer altså hinanden med at dræbe kræftcellerne. Medicinsk behandling kræver ikke indlæggelse, og gives direkte i blodåren eller indtages som tabletter eller kapsler.