Artiklen indeholder reklamelinks

Et sted at gå til, hvis man gerne vil have tips til at stoppe med at ryge, er apoteket. Der er naturligvis massevis af steder at få hjælp, men mange får gavn af at hjælpe viljestyrken på vej med hjælpemidler til rygestoppet.

De hjælpemidler skal oftest købes på et apotek, og et online apotek vil have lige præcis det produkt, du har brug for for at kvitte smøgerne for alvor.

En anden ting, man også kan få hos et online apotek, er rådgivning. Apotekets uddannede personale vil kende til de forskellige produkters styrker og svagheder, og på den måde kan du finde lige præcis det produkt, som kan hjælpe dig til et varigt rygestop.

Måske er nedtrapning det, der virker for dig

Mange vil kende til både nikotinplastre og nikotintyggegummier, som skal fjerne røgen fra den trang efter nikotin, man kan opbygge som ryger, men det er ikke for alle. Nogle ser stadig en problematik i nikotinen, fordi afhængigheden af den fortsat vil være der.

Derfor er der et nyt produkt på markedet, som man også kan få på sit foretrukne online apotek.

Smooff går mod trenden med at erstatte det ene nikotinprodukt – cigaretterne – med et andet, som ikke har de samme skadelige stoffer. Det nye produkt går faktisk den modsatte vej til at starte med.

Tanken bag Smooff er nemlig at sætte nogle specielle filtre på cigaretterne, som gradvist tager nikotinen ud af røgen. På den måde bliver nikotinindtaget trappet ned, og den del af afhængigheden vil blive mindre.

Vær klar på at fejle

Rygestop fiasko

Når man først er blevet afhængig af rygning, er det svært at smide den afhængighed igen. Det gælder især hvis man ikke benytter sig af hjælp i en eller anden form.

Ifølge stoplinjen.dk er det kun 4 procent af dem, der forsøger et rygestop uden hjælpemidler af nogen art, der lykkes med projektet. En kold tyrker er altså meget sjældent vejen frem til det succesfulde rygestop.

Danskerne ligger rimelig stabilt på, at antallet af mennesker, der ryger dagligt er på 17 procent af befolkningen. Det er næsten hver femte dansker, der hver dag ryger i en eller anden form, og mange af disse vil sandsynligvis gerne stoppe.

Hvis du har forsøgt forskellige måder at stoppe med at ryge tidligere, er det en god ide at nævne dette, når du snakker med dit online apotek, din rygecoach, eller hvem du ellers snakker med om rygestop for at få råd og vejledning.

Du må ikke undervurdere dine bekendte

Noget der let kan undervurderes i et rygestop er den effekt, ens omgangskreds kan have. Man kan let forfalde til tanken om, at det jo er en selv, der ryger og skal stoppe, så derfor er fokus udelukkende på en selv.

Det vigtigste er naturligvis også, at man selv er opsat på et rygestop. Man kan dog sagtens alliere sig med mennesker omkring en.

For mange er det en forpligtelse og en motivation over for en selv, at man har sagt det højt til mange, at man gerne vil stoppe med at ryge. Så føler man på sin vis et ansvar over for sine bekendte, og det kan give en lidt ekstra styrke, når det er svært.

Når det er svært, er det også en god ide at have snakket med sin omgangskreds, så de kan være der for en. Det kan komme til udtryk på mange områder, men om det er et opmuntrende ord i ny og næ, eller om det er et ekstra besøg, når det er svært er lige meget. Støtten fra andre kan også betyde rigtig meget.