Artiklen indeholder reklamelinks
Nogle rygere kvitter cigaretterne fra den ene dag til den anden, og stopper altså ved hjælp af en såkaldt ’kold tyrker’. Andre trapper ligeså stille ned, og bruger måske nikotin plaster eller e-cigaretter. Fælles for de fleste er dog, at man går igennem forskellige faser, når man gerne vil stoppe med at ryge.
Selvom det udadtil ser ud til, at dem der bruger den kolde tyrker metode, beslutter sig fra den ene dag til den anden, er det altså ikke altid tilfældet. De har nemlig for det mest tænkt over det i rigtig lang tid.
Det kan nemlig være svært at tage skridtet, da det kræver den rette motivation og en del rygrad. Man skal kunne stå i mod, når trangen til en cigaret melder sig.
1. Overvejelsesfasen
Den første fase man går igennem i fo
Ulemperne er ofte abstinenser grundet manglende nikotin, mens fordelene jo er mange. Man lever længere, holder op med at hoste og gør sine medmennesker glade.
Mange rygere der gerne vil stoppe, bruger også overvejelsesfasen til at reducere sit brug af cigaretter, det kan dog være svært, når man blot er i overvejelsesfasen, og derfor ender mange med at komme tilbage til samme antal cigaretter om dagen, som de røg før.
2. Beslutningsfasen
Den anden fase kaldes beslutningsfasen. I denne fase begynder de fleste at planlægge sit rygestop. Man tænker over, hvilken metode man skal benytte for at stoppe, og om man skal bruge hjælpemidler og investere i en e-cigaret, et rygestopkursus eller i nikotin plaster.
Mange bruger tiden på at tænke på sig selv om røgfri i fremtiden, og bruger knap så meget tid på alt det praktiske, som kan være svært, når man kommer til den næste fase. De praktiske problemstillinger kan være alt lige fra, om man må have cigaretter liggende i hjemmet til om askebægret skal s
mides væk eller blot gemmes væk. De praktiske ting er altså dem, der skal hjælpe til, at man undgår at blive fristet.
3. Realitetsfasen
Den tredje fase er en af de vigtigste. Her bliver rygestoppet en realitet, og man får abstinenserne at mærke på egen krop. Det er i denne fase, at man virkelig skal have rygrad, holde fast og huske på hvorfor man tog udfordringen omkring et rygestop op i første omgang.
Det er vigtigt at blive ved med at motivere sig selv ved at huske på alle de fordele, man tænkte på allerede i overvejelsesfasen. I starten af realitetsfasen kan det være en god idé at undgå at sætte sig selv i nogle situationer, hvor man førhen har haft lyst til at ryge. Nogle har lyst når de drikker vin, mens andre har lyst, når de ser fjernsyn i sofaen.
4. Rygradsfasen
Den fjerde fase er rygradsfasen, og kan også kaldes vedligeholdelsesfasen. I denne fase finder man groft sagt ud af, om rygestoppet har være en succes eller en fiasko. Her handler det om at holde fast og blive ved med at fortælle sig selv, at det går godt og samtidig blive ved med at minde sig selv om, hvorfor man startede.
Det kan være svært at holde ved de første par måneder, men når der er gået et halvt eller et helt år, begynder man langsomt at glemme afhængigheden, og man tænker ikke over de situationer, som man førhen har forbundet med en cigaret. Det er også her, at man begynder at anse sig selv som værende ikke-ryger fremfor at identificere sig selv som en ryger, der er ved at holde op.
Hvis nikotin plaster eller nikotin tyggegummi hjælper, kan det være en god idé at holde fast i det, indtil man netop identificerer sig selv som ikke-ryger.