Artiklen indeholder reklamelinks

Et rygestop er svært, og det er hårdt arbejde. Det kræver vilje og beslutsomhed, og det er en proces, der kan tage meget lang tid for nogle, inden man er kommet helt igennem det, og cigaretterne ikke længere trækker.

Nogle er endda så uheldige, at de aldrig rigtig slipper af med rygetrangen.

Selvom alle godt ved, at rygning er skadeligt, så har rygningen alligevel godt fat i de fleste rygere, og rygetrangen kan gøre det svært at holde et rygestop.

Derfor giver det godt mening at forsøge at komme rygetrangen til livs, hvis man gerne vil stoppe med at ryge – det er trods alt den trang, der får de fleste rygestopforsøg til at briste.

Klassikeren – rygestopprodukter

Det er helt klassisk, at hvis man gerne vil stoppe med at ryge, så køber man nogle af de mange former for hjælpemidler, man kan få i form af rygestopprodukter. Og der er rigtig mange produkter at vælge imellem.

Alene et mærke som Nicorette har et væld af forskellige produkter i sit sortiment, som tæller alt fra drops til tyggegummier og plastre.

Vælger man at bruge nikotinerstatning til at holde rygetrangen i skak, skal man finde det produkt, der passer bedst til ens behov.

For nogle er det rart at kunne tage eksempelvis et stykke tyggegummi, så munden er ’beskæftiget’, når rygetrangen dukker op, hvor det for andre passer bedre med den mere eller mindre passive måde at få nikotinen på gennem plastre.

Den kropslige – motion

Motion mod rygestop

Det er sund for os at bevæge os, og det gælder ikke kun i forbindelse med rygestop. Der er en række grunde til, at vi bør bevæge os mere i hverdagen som folkefærd, fordi der er en masse gavnlige effekter af motion.

Hvad mange måske ikke ved er dog, at det tager noget af rygetrangen.

En engelsk undersøgelse kiggede på to grupper af folk, der var midt i et rygestop. Den ene gruppe skulle så motionere, da rygetrangen kom, og den anden skulle bare sidde og vente – motionsgruppen havde mindre rygetrang end gruppen, der sad stille.

En af grundene til motionens påvirkning på rygetrangen kan være den dopamin, motion udløser i vores kroppe. Vi bliver mere afslappede og glade, og det kan være med til at ’overdøve’ rygetrangen.

For andre er det måske lige så meget det at komme væk og få tankerne over på noget andet, end at man har lyst til at ryge, der er effektivt. Derfor er motion et god råd mod rygetrangen.

Den lækre – spis rygetrangen væk

Der er flere ting, man kan spise eller drikke, som kan hjælpe på rygetrangen. Lidt i stil med, at tyggegummier kan være med til at holde munden beskæftiget, når rygetrangen kommer, så kan mad selvfølgelig også.

Hvis man gerne vil have noget at tygge på, kan noget som gulerødder være et godt valg, men bestemte fødevarer skulle også kunne tage noget af rygetrangen.

Ifølge sundhed.dk kan pebermyntedråber, salte lakridspastiller, appelsin og mentol være med til at dæmpe rygetrangen, så den er lettere at håndtere.

De anbefaler også et stort glas vand med en smule citron som noget, der kan hjælpe på rygetrangen.

Dog skal man passe på med at drikke for meget kaffe, fordi man ikke kan tåle lige så meget af det, når man stopper med at ryge, ligesom bestemte typer af mad giver en større rygetrang end andre.