Artiklen indeholder reklamelinks
Alle rygere ved godt, at rygning er usundt, men alligevel har mange rygere virkelig svært ved at stoppe. Hvis man skal stoppe med at ryge, kræver det også, at man virkelig gerne vil, og faktisk viser undersøgelser at tre ud af fire rygere har prøvet kvitte smøgerne uden held. Det tyder altså på, at rigtig mange rygere er interesseret i at holde op, men at de mangler motivationen til at fuldføre det.
En af problemerne ligger blandt andet i, at mange rygere tror, at det bedste valg er at kvitte smøgerne fra den ene dag til den anden. Det er dog blot fire procent af alle rygere, der bliver røgfri ved at bruge netop den fremgangsmåde.
Der findes mange forskellige metoder, som man kan tage i brug, hvis man gerne vil stoppe med at ryge, og det er naturligvis helt individuelt, hvad der virker bedst for den enkelte person.
I gennem de seneste år er der dog kommet flere og flere metoder, som rygerne kan bruge, hvis de gerne vil blive røgfri. Her er der tale om alt fra hypnose til plaster. Derudover er flere af landets apoteker begyndt at tilbyde gratis rygestopkurser, som primært består af rådgivning og værktøjer, som kan benyttes til at håndtere et rygestop. Bruuns Apotek i Aarhus C er en af de apoteker, der tilbyder et gratis rygestopkursus.
Som tidligere nævnt har rigtig mange danske rygere lysten til at kvitte smøgerne, men mangler motivationen til tage udfordringen op – og gennemføre. Her i artiklen får du som ryger tre gode grunde til at stoppe med at ryge, som i høj grad kan bruges som motivationsfaktorer.
1. Pænere udseende
Det første punkt er et punkt, der tiltaler de fleste af os – nemlig et flot udseende. Når man ryger smitter det af på både hud og tænder. Indholdet af ilt i blodet er nedsat, når man ryger, og nikotinen i cigaretterne kan få de små kar i huden til at trække sig sammen. Ilten i blodet er nødvendig for, at huden kan få næring, og uden næring kan den ikke danne de fibre, som holder huden fri fra rynker, fugtet og ren.
Tænder og mund bærer også præg af rygning. Tænderne hos rygere er ofte misfarvede, og derudover har rygere større risiko for at få parodontose end hvad der tilfældet hos ikke-rygere.
Så snart man stopper med at ryge, vil huden få mere ilt, og man vil opleve, at huden fremstår sundere, og misfarvningen på tænderne vil ligeledes forbedres.
2. Mindre sygdom
Hvis du er ryger, kender du helt sikkert til det at hoste og have ondt i halsen. Når man stopper med at ryge, vil man hurtigt opleve at hosten og det konstante slim i halsen forsvinder. Røgen irriterer luftvejene, og giver dermed hoste, irritation ogmeget slim i halsen.
Det er dog ikke kun hoste og slim i halsen, der bliver mindre af, når man stopper med at ryge. Rygere har nemlig oftere flere sygedage end ikke-rygere. Det skyldes, at rygning svækker immunforsvaret, og kroppen er derfor ikke helt så god til at bekæmpe bakterier og virus.
Mange rygere oplever derfor, at de ikke længere føler sig syge helt så ofte, når de har kvittet cigaretterne.
Få hjælp til rygestop af et apotek i Aarhus C
De ovenstående punker er få ud af mange gode grunde til at stoppe med at ryge. Man lever længere, man har mindre risiko for at få kræft osv. Listen over fordele er lang, og for mange eks-rygere har det været motivationsfaktorerne.
Hvis du er klar til et rygestop, kan du henvende dig på Bruuns Apotek i Aarhus C. Her vil du kunne komme igennem det førnævnte rygestopsforløb, blive rådgivet og lære hvordan du håndterer din afhængighed.
Hvis udfordringen omkring rygestop ender i succes, er det en kæmpe sejr for dig, og det viser dig, at du kan sætte et mål og nå det.